Æble
Karin Schneider
Malus domestica
Beskrivelse
Karsten Kortbuks' note:
En lokalsort fra Nr. Alslev, der også kendes som Rød Ingrid Marie.
Ingrid Marie æblet er fra Høed skole på Sydvestfyn. Her opstod sorten ved at lærer Madsen i 1907 spredte møddingen fra den slagtegris som landsbyskolens lærer altid havde gående i baghuset, ud over den lige så nødvendige og almindelige køkkenhave der var ved skolen. I hindbærbedet groede et æbletræ frem og det fik det lov til. Lærer Madsen fandt at frugterne var værdige til at bevare, fik Handelsgartner Mose til at formere træet og navngav æblet efter sin afdøde datter Ingrid Marie, der i sit kun 7 årige liv, altså ikke nåede at smage det æble hun lagde navn til.
Æblet nød stort fremme og blev gennem 1930´erne Danmarks førende sort sammen med Cox orange og Cox Pomona (som for øvrigt er forældre til Ingrid Marie). Også i Nr. Alslev hvor Aksel Schneider drev frugtplantage stod der mange, mange træer af Ingrid Marie. I efteråret 1942 var hans børn, som altid, med i plantagen som plukkere og datteren Karin erkendte her en gren på et af Ingrid Marie træerne, som bar usædvanligt mørkerøde æbler. Grenen blev markeret og i foråret blev der podet nye træer af denne gren. Farvemutationen var konstant – og Karin Schneiders æble en realitet. Det viste sig bare at markedsføringen gik noget nemmere hvis man kaldte sorten Rød Ingrid Marie og det er sådan vi i dag kender Karin Schneiders æble. Sorten er spredt ud over hele jorden som krydsningssort, idet den røde farve slår meget kraftigt igennem uanset hvad man krydser Karin Schneider med. Jo, der kan skam godt komme stærke og gode gener fra Nr. Alslev.
Detaljer
- Nr: 224
- Dansk navn: Karin Schneider
- Alternativt navn: Rød Ingrid Marie
- Latinsk navn: Malus domestica
- Frugttype: Æble
- Leverandør: Karsten Kortbuks
- Link:
- Bredde: m
- Beskrivelse:
Karsten Kortbuks' note:
En lokalsort fra Nr. Alslev, der også kendes som Rød Ingrid Marie.Ingrid Marie æblet er fra Høed skole på Sydvestfyn. Her opstod sorten ved at lærer Madsen i 1907 spredte møddingen fra den slagtegris som landsbyskolens lærer altid havde gående i baghuset, ud over den lige så nødvendige og almindelige køkkenhave der var ved skolen. I hindbærbedet groede et æbletræ frem og det fik det lov til. Lærer Madsen fandt at frugterne var værdige til at bevare, fik Handelsgartner Mose til at formere træet og navngav æblet efter sin afdøde datter Ingrid Marie, der i sit kun 7 årige liv, altså ikke nåede at smage det æble hun lagde navn til.