Fly Eventyrhave

Karsten Kortbuks' note:
Opstået ved kerneudsæd foretaget af skomager Bramley i Southwell nær Nottingham i Midtengland i året 1813. Det kom i handel i 1876 og kom til Danmark i 1883. Plantør Rømhild hentede det til Varde fra England. 20 år senere mente man at det var en lokalsort fra Varde og promoverede det stærkt under navn af Vardeæble.

Træet er voldsomt voksende og bliver meget bredt med tiden. Det tåler vind, får ikke kræft og er i det hele taget uudslukkeligt. Æblerne er fladrunde, store og kantede. De har en meget åben blomst og en kort stilk. Æblerne er de sureste i samlingen og kan først bruges efter jul. Holder gerne langt ind i foråret. Bramley er det bedst klatretræ blandt æblerne da det har mange vandrette grene og i voksen tilstand kan bære 3-4 skoleklasser.

Karsten Kortbuks' note:
Gammel tysk sveskeblomme. Træet vokser godt – rigtig godt endda. Blommerne er store blå, ægformede og modne i august. Søde, saftige og velsmagende – og så løsner de godt fra stenen.

Karsten Kortbuks' note:
Svensk sort fra Balsgård forsøgsstation fremavlet i 1980 ved krydsning af Giant og Yakima.

Sundt træ – gode blommer. Mere er der ikke at sige om det. Sorten vinder frem grundet sin sundhed og de gode, store, rødviolette aflange blommer som har en fin balance mellem sødt og syrligt. Slipper stenen godt og er modne først i september.

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet af belgieren Van Mons omkring 1840. Kom til Danmark i 1861.

Stort træ som stræber mod himlen og bør beskæres. Pærerne er af almindelig pærefacon, grønne og ved modenhed med rustovertræk. Frugtkødet er laksefarvet, sødt, saftigt og velsmagende. Pluk i oktober og nyd efter en måned. Man skal lære Tougard at kende før man holder af den – ved første møde er den kedelig.

Karsten Kortbuks' note:
Gammel europæisk sort som jeg ikke har oprindelsesland eller år på. Dyrkes meget i Østrig og bruges nogen steder som allé- og vejtræ.

Træet bliver enormt på et par dage!! Og bør beskæres i passende højde så man kan få fat i pærerne. Måske det sundeste pæretræ jeg kender.

Pærerne er af alm. pærefacon som dog spidser lidt mod bægeret. Den grønne grundfarve bliver rødbrun ved modenhed sidst i september.  En velsmagende pære som også kan bruges i køkkenet og ikke mindst til Perry og pærevin. Den har stort sukkerindhold så der er noget at gære på. En ekstremt frugtbar pære som tåler en del vind og udsat placering.

Karsten Kortbuks' note:
Kendt fra Ring Kloster ved Skanderborg fra omkring 1750 – men kan være ældre. Muligt helt fra klostertiden.

Træet har opret vækst med mange grene som bør tyndes. Æblet er konisk, brunrødt og velsmagende i september. Det holder et par måneder. Bestemt et godt æble på et godt træ. Kammerjunker Ahrentofft som ejede Ring Kloster gav i 1840 sine folk besked på at de måtte spise al frugt i haven – bortset fra dette ene træs frugt. De æbler ville Kammerjunkeren ha´ selv og derfor kaldtes det også Kammerjunkerens æble. Kammerjunker eller ej – spis blot af frugten fra det forbudte træ, også i dette tilfælde.

Dette træ var meget lille, da det blev plantet. Det blev ikke spået gode chancer.

Karsten Kortbuks' note:
Opstået ved kerneudsæd af planteskoleejer Coulon i Liège i Belgien omkring 1850. Det kom i handlen i 1856 og blev hurtigt spredt over hele Europa. Kendt i Danmark fra 1887.

Træet bliver stort og bredkronet. Det er sundt og lever længe. Frugten er fladrund grønlig med matrød solside i ordentlige somre. Det kan have en del rust som begynder ved stilken. Kødet er grønligt og syrligt – men det er et rasende godt æble til al brug i køkkenet – også i udekøkkenet og over bål. Det holder sig længe og er i det hele taget et godt æble.

Karsten Kortbuks' note:
Sorten har jeg fra Tåsinge, hvor Rasmus Hansen i Vårø i 1805 fik Frederik d. 6’s fortjenstmedalje for opelskning af mange gode frugtsorter. Modertræet til mine træer står stadig i Vårø og er mindst fra Rasmus Hansens tid – men vi ved ikke om han har haft noget med det at gøre.

Bliver et smukt træ med mange bløde hængende grene. Det virker meget sundt og er stabilt bærende.

Frugten er ret lille af tykbuget pærefacon med lang stilk. Kødet er grønligt og saftigt. Smagen er frisk og sød – og er pæren for lille kan man tage en mere for der er tusinder af pærer på Vårø Vilding. Modner desværre sammen med alle de andre i slutningen af september. Måske mere for historien – men det er nu en glimrende pære som man godt kan blive afhængig af.

Karsten Kortbuks' note:
Er sikkert fra Mors – i hvert fald dyrket der omkring for 150 år siden.

Træet er stabilt og vokser godt. Æblet er fladrundt, gult og spiseklart i september.  Mange kender æblet fra en fjern barndom og det bliver det ikke ringere af.

Karsten Kortbuks' note:
Fundet i et markhegn i Flintinge på Lolland i 1850 og navngivet efter Fruen på Fuglsang gods, som var et meget afholdt menneske.

Træet er let kendeligt med et utal af sidegrene og meget aflange blade med grå bagside. Det trives fint, men bør beskæres til mere luftig krone. Æblerne er aflangt kegleformede til valseformede, grønne og ved modenhed med orange kind. De har et stort kernehus og meget kraftige sorte hudpunkter, som ved modenhed kranses af orange. Kan plukkes ret sent og holder sig nemt til marts. Det er et meget, meget velsmagende æble, hvis man kan vente til efter jul.

Karsten Kortbuks' note:
Beskrevet i 1670 af en fransk munk i en bog han kaldte »Gode frugter man bør kende«. Da han beskrev den var sorten gammelkendt i de franske klostre.

Den røde høstkalvil er bestemt en sort man bør kende. Et lille spinkelt træ som bærer store mørkerøde, næsten sorte femkantede æbler med laksefarvet kød og en god smag i september. Det er bare smagen af middelalderen som findes endnu – og middelalderen smagte himmelsk i september.

Karsten Kortbuks' note:
Opstået ved kerneudsæd foretaget af skomager Bramley i Southwell nær Nottingham i Midtengland i året 1813. Det kom i handel i 1876 og kom til Danmark i 1883. Plantør Rømhild hentede det til Varde fra England. 20 år senere mente man at det var en lokalsort fra Varde og promoverede det stærkt under navn af Vardeæble.

Træet er voldsomt voksende og bliver meget bredt med tiden. Det tåler vind, får ikke kræft og er i det hele taget uudslukkeligt. Æblerne er fladrunde, store og kantede. De har en meget åben blomst og en kort stilk. Æblerne er de sureste i samlingen og kan først bruges efter jul. Holder gerne langt ind i foråret. Bramley er det bedst klatretræ blandt æblerne da det har mange vandrette grene og i voksen tilstand kan bære 3-4 skoleklasser.

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet i Holland (Wageningen universitet) ved krydsning af Golden delicious og Ingrid Marie i 1955. Senere er udviklet Elshof, Welista, Valsta og Excellent-star som kloner af Elstar.

Sundt træ som dyrkes i stor stil som plantagetræ. Æblet er rundt, saftigt og med sen brugstid. Den er faktisk først rigtig god efter jul. Frugten hænger usædvanligt godt fast på træet og blæser ikke så nemt ned.

Karsten Kortbuks' note:
Fra Woodstock, Ulster county, ikke langt fra New York. Opstået tilfældigt i år 1800 hos en bonde som gav en kurv æbler til præsten. Han gik til planteskole og fik sorten markedsført. De navngav den efter præsten – ikke efter bonden!!

Træet bliver ikke stort og kan have lidt kræft. Æblerne er runde med rød temmelig lang stilk. De kan pudses til rigtige lærerfedteæbler og kan holde sig langt ind i foråret. Det er et godt æble, men trods oprindelsen fra Woodstock giver det, mig bekendt, ikke hallucinationer.

Karsten Kortbuks' note:
Dansk sort fra 1970?? Opstået som æbleskrogsæble i Kelleris i Nordsjælland.

Sundt træ som bliver bredt og kommer ret tidligt i bæring. Æblerne er meget store, grønne med rød kind. De er saftige og meget velsmagende. Spiseklare i september og har lang holdbarhed. Sådan nogle æbleskrog skulle man kaste nogle flere af.

Karsten Kortbuks' note:
Er sikkert det samme som Laxtons early. Den ligner i hvert fald. Jeg lovede familien Langdal at pode deres barndoms kirsebær – jeg blev glad for den og lavede mange.

Røde og saftige lysrøde kirsebær som modner før Lapins.

Karsten Kortbuks' note:
Ildrød, Maribo, Jyllinge, og dertil en 12-15 andre som også kaldes Pigeon. De er vanskelige at skille fra hinanden historisk idet navnene har været brugt om dem alle lidt i flæng.

Det er træer med hængende vækst og masser af små æbler. De har det fællestræk at skrællen er bitter, æblerne stærkt smagende, stilken er lang og tynd og de har generelt meget god rød dækfarve. De bruges hen over efteråret og gerne til jul hvor mange har en tradition om netop Pigeon.

Karsten Kortbuks' note:
Gråstenæbler er måske fra Frankrig, måske fra Italien og måske fra Gråsten slots have. De er beskrevet i 1788 og med i den kongelige frugttræsplanteskole i 1795

Gråsten er et stort træ – når det vel at mærke vokser til. Det bærer ikke de første år, men når det sætter ind, så sætter det ind for alvor. Store plumpe æbler med kraftige ribber og kort stilk. Løst, saftigt kød som ret nemt får stød – og masser af smag.

Der er et utal af sorter som kaldes Gråsten til efternavn – her er valgt den røde som stadig dyrkes kommercielt. Andre sorter er Høvdinggård, Ramløse, Arreskov, Rolund, Såbygård, Gul og Blodrød. De er alle gode og en del af dem er fremkommet fordi man i en tid mente at Gråsten var så ædel en sort at frøudsæd ville give den samme sort. Det gjorde det så ikke – men de ligner da hinanden lidt lige som andre søskendeflokke. Valgt som Danmarks nationalæble – hvad det så ellers er.

Karsten Kortbuks' note:
Ildrød, Maribo, Jyllinge, og dertil en 12-15 andre som også kaldes Pigeon. De er vanskelige at skille fra hinanden historisk idet navnene har været brugt om dem alle lidt i flæng.

Det er træer med hængende vækst og masser af små æbler. De har det fællestræk at skrællen er bitter, æblerne stærkt smagende, stilken er lang og tynd og de har generelt meget god rød dækfarve. De bruges hen over efteråret og gerne til jul hvor mange har en tradition om netop Pigeon.

Karsten Kortbuks' note:
Opstået hos planteskoleejer Ottolander i Boskoop omkring 1850. Det blev hurtigt udbredt og lagt for had af de danske planteskoler som bl.a. skrev: »Det blev af de driftige Boskooper-gartnere ved Udsendelse af kolorerede Afbildninger hurtig udbredt til alle Lande, som de havde Forbindelse med, og det kom også her til Danmark, hvor det nu findes og er afholdt i de fleste større Samlinger." - de satans Hollændere!!

Træet er sundt og bliver ret stort og højt. Det tåler meget og er slet ikke pylret. Æblerne er rustklædte og kedelige at se på, men de er besværet værd for det er et af de bedste kogeæbler, kageæbler, æbleflæskæbler og super til most. Sorten er forbedret lidt gennem en klon som bliver lidt mere rød. Plukkes i oktober og holder sig til februar. Fik jeg sagt æbleflæsk??

Karsten Kortbuks' note:
Ildrød, Maribo, Jyllinge, og dertil en 12-15 andre som også kaldes Pigeon. De er vanskelige at skille fra hinanden historisk idet navnene har været brugt om dem alle lidt i flæng.

Det er træer med hængende vækst og masser af små æbler. De har det fællestræk at skrællen er bitter, æblerne stærkt smagende, stilken er lang og tynd og de har generelt meget god rød dækfarve. De bruges hen over efteråret og gerne til jul hvor mange har en tradition om netop Pigeon.

Karsten Kortbuks' note:
Gråstenæbler er måske fra Frankrig, måske fra Italien og måske fra Gråsten slots have. De er beskrevet i 1788 og med i den kongelige frugttræsplanteskole i 1795

Gråsten er et stort træ – når det vel at mærke vokser til. Det bærer ikke de første år, men når det sætter ind, så sætter det ind for alvor. Store plumpe æbler med kraftige ribber og kort stilk. Løst, saftigt kød som ret nemt får stød – og masser af smag.

Der er et utal af sorter som kaldes Gråsten til efternavn – her er valgt den røde som stadig dyrkes kommercielt. Andre sorter er Høvdinggård, Ramløse, Arreskov, Rolund, Såbygård, Gul og Blodrød. De er alle gode og en del af dem er fremkommet fordi man i en tid mente at Gråsten var så ædel en sort at frøudsæd ville give den samme sort. Det gjorde det så ikke – men de ligner da hinanden lidt lige som andre søskendeflokke. Valgt som Danmarks nationalæble – hvad det så ellers er.

Karsten Kortbuks' note:
Canadisk sort fra omkring 1982 fremavlet ved krydsning af Van og Stella.

Sød kirsebær som er sort-rødt og – ja sødt selvfølgeligt. Trives fint og bærer i ung alder.

Karsten Kortbuks' note:
Er sikkert det samme som Laxtons early. Den ligner i hvert fald. Jeg lovede familien Langdal at pode deres barndoms kirsebær – jeg blev glad for den og lavede mange.

Røde og saftige lysrøde kirsebær som modner før Lapins.

Karsten Kortbuks' note:
Svensk sort fremavlet på Alnarp i 1947. Bar første gang æbler i 1957. Det er så som så med det svenske for Aroma er en krydsning af Ingrid Marie og Filippa!!

De første Aroma æbler var grønne med røde striber og tegninger på solsiden. Senere er der opstået en række mutanter og kloner af Aroma. Rød Aroma, Amorosa og Ylvisaker er nok de mest kendte. De er alle mere røde end den gamle Aroma.

Træet er sundt og bliver stort. Frugten plukkes sidst i september og bruges inden jul. Meget anbefalet til økologi og havebrug da man mener den tåler det nordiske klima godt.

Karsten Kortbuks' note:
Fra Woodstock, Ulster county, ikke langt fra New York. Opstået tilfældigt i år 1800 hos en bonde som gav en kurv æbler til præsten. Han gik til planteskole og fik sorten markedsført. De navngav den efter præsten – ikke efter bonden!!

Træet bliver ikke stort og kan have lidt kræft. Æblerne er runde med rød temmelig lang stilk. De kan pudses til rigtige lærerfedteæbler og kan holde sig langt ind i foråret. Det er et godt æble, men trods oprindelsen fra Woodstock giver det, mig bekendt, ikke hallucinationer.

Karsten Kortbuks' note:
Opstået hos planteskoleejer Ottolander i Boskoop omkring 1850. Det blev hurtigt udbredt og lagt for had af de danske planteskoler som bl.a. skrev: »Det blev af de driftige Boskooper-gartnere ved Udsendelse af kolorerede Afbildninger hurtig udbredt til alle Lande, som de havde Forbindelse med, og det kom også her til Danmark, hvor det nu findes og er afholdt i de fleste større Samlinger." - de satans Hollændere!!

Træet er sundt og bliver ret stort og højt. Det tåler meget og er slet ikke pylret. Æblerne er rustklædte og kedelige at se på, men de er besværet værd for det er et af de bedste kogeæbler, kageæbler, æbleflæskæbler og super til most. Sorten er forbedret lidt gennem en klon som bliver lidt mere rød. Plukkes i oktober og holder sig til februar. Fik jeg sagt æbleflæsk??

Karsten Kortbuks' note:
Dansk sort fra Årslev 1935. Fik den nye prinsesses navn da det var god markedsføring under krigen. De andre prinsesser fik også et æble opkaldt efter sig – de er bare ikke nær så gode.

Træet er af meget svag vækst – men det bærer til gengæld i vildskab. Æblet er rundt, meget rødt og meget hvidt (HVEM SAGDE DANSKHED?!!). Det smager godt hvis sommeren smager godt og det holder fint i nogen måneder. Måske det højest ydende træ i Fly Eventyrhave i de næste ti år.

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet i Holland (Wageningen universitet) ved krydsning af Golden delicious og Ingrid Marie i 1955. Senere er udviklet Elshof, Welista, Valsta og Excellent-star som kloner af Elstar.

Sundt træ som dyrkes i stor stil som plantagetræ. Æblet er rundt, saftigt og med sen brugstid. Den er faktisk først rigtig god efter jul. Frugten hænger usædvanligt godt fast på træet og blæser ikke så nemt ned.

Karsten Kortbuks' note:
Fundet som frøplante et sted i Slesvig-Holsten i 1918. Modersorten er Cox Orange – deraf navnet.

Holsteiner Cox er et meget sundt træ som kun er af middel vækst og ikke bliver højt. Bærer årligt en stor mængde frugt som er holdbar til jul. Æblerne er ved modenhed smukt rødbrune og har fast og let syrligt kød som absolut er værd at slå en tand i. En hovedsort i økologisk plantagedrift – med god grund.

Muligvis ikke Holsteiner Cox. Skilt manglede da træet skulle plantes

Karsten Kortbuks' note:
Fundet som frøplante et sted i Slesvig-Holsten i 1918. Modersorten er Cox Orange – deraf navnet.

Holsteiner Cox er et meget sundt træ som kun er af middel vækst og ikke bliver højt. Bærer årligt en stor mængde frugt som er holdbar til jul. Æblerne er ved modenhed smukt rødbrune og har fast og let syrligt kød som absolut er værd at slå en tand i. En hovedsort i økologisk plantagedrift – med god grund.

Karsten Kortbuks' note:
Gammel sort – muligt fra Holland. Beskrevet af Knoop i 1750 og af Hirschfeldt i 1788 – så helt ny er den ikke.

Træet virker sundt og hårdført, men vokser ikke så hurtigt. Blomsterne er usædvanligt smukke så alene af den grund bør den dyrkes. Æblet er stort, rund og kedeligt farvet grønt og brunt – men det har lang holdbarhed og det smager godt. Al magt til de grimme sagde Jesus – og Princess Noble er bestemt et godt gammelt æble som har været meget dyrket over hele Europa.

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet i Tyskland i 1995 som krydsning af Elstar og TRS 15 T 3 (ikke navngivet sort på forsøgsstationen i Arenburg.)

Et meget velsmagende æble som hænger på et meget sundt træ. Mange af de skurvtyper som kendes, bider ikke på Ahrista og derfor anvendes sorten meget til økologisk plantagedrift. Bærer meget, på selv unge træer. Ahrista er nyhedsbeskyttet og må ikke podes uden betaling af afgift.

Plukkes i september og holder en god måneds tid. Gode i shelteret på en efterårsaften med bål og kaffe.

Karsten Kortbuks' note:
Sandsynligvis opstået tilfældigt på Hvidkilde gods ved Svendborg omkring 1850-60. Beskrevet stående i en skolehave på Tåsinge, hvor lærerens bror var gartner på Hvidkilde. Mange år senere (omkring 1990) roede lærer Bent Nielsen fra Tåsinge ud i søen ved Hvidkilde gods sammen med godsejeren og på en ø midt i søen stod der et stort træ af… Hvidkilde voks!

Træet gror meget bredt og ikke højt. Det er sundt og usandsynligt frugtbart i de unge år. Æblerne er af variabel facon, altid grønne og ved modenhed gule, men ikke med rødt. Det er et dælens godt spiseæble og laver en fortrinlig mos. Sorten er ukendt af de fleste, men det er en stor fejl for det er et rigtigt godt æble med buskformet vækst så man kan nå frugterne – de lavthængende frugter skal jo plukkes først.

Karsten Kortbuks' note:
Svensk sort fremavlet på Alnarp i 1947. Bar første gang æbler i 1957. Det er så som så med det svenske for Aroma er en krydsning af Ingrid Marie og Filippa!!

De første Aroma æbler var grønne med røde striber og tegninger på solsiden. Senere er der opstået en række mutanter og kloner af Aroma. Rød Aroma, Amorosa og Ylvisaker er nok de mest kendte. De er alle mere røde end den gamle Aroma.

Træet er sundt og bliver stort. Frugten plukkes sidst i september og bruges inden jul. Meget anbefalet til økologi og havebrug da man mener den tåler det nordiske klima godt.

Karsten Kortbuks' note:
Er sikkert det samme som Laxtons early. Den ligner i hvert fald. Jeg lovede familien Langdal at pode deres barndoms kirsebær – jeg blev glad for den og lavede mange.

Røde og saftige lysrøde kirsebær som modner før Lapins.

Karsten Kortbuks' note:
Opstået ved kerneudsæd foretaget af skomager Bramley i Southwell nær Nottingham i Midtengland i året 1813. Det kom i handel i 1876 og kom til Danmark i 1883. Plantør Rømhild hentede det til Varde fra England. 20 år senere mente man at det var en lokalsort fra Varde og promoverede det stærkt under navn af Vardeæble.

Træet er voldsomt voksende og bliver meget bredt med tiden. Det tåler vind, får ikke kræft og er i det hele taget uudslukkeligt. Æblerne er fladrunde, store og kantede. De har en meget åben blomst og en kort stilk. Æblerne er de sureste i samlingen og kan først bruges efter jul. Holder gerne langt ind i foråret. Bramley er det bedst klatretræ blandt æblerne da det har mange vandrette grene og i voksen tilstand kan bære 3-4 skoleklasser.

Karsten Kortbuks' note:
Meget ny schweizisk æblesort som har været i Danmark siden 2005. Sorten er nyhedsbeskyttet. Modersorten er en krydsning af Idared og Maigold som i næste generation er krydset med Elstar.

Træet virker sundt men det er endnu ikke afprøvet under haveforhold. Æblerne er beskrevet som »Danmarks Pink Lady«, sprød, saftig og sød. Bruges ikke før vinterferien – men gerne i ugerne efter. Som alle nye æblesorter er den lidt kedelig og magen til de andre – men velsmagende – det er den!! 

Karsten Kortbuks' note:
Japansk krydsning af den engelske Worcester permain og den amerikanske Jonathan. Opstået ca 1930.

Træet vokser ikke så kraftigt men bliver dog til et træ med en god resistens imod meldug og skurv. Æblerne er smukt røde, ofte med brunlige rustfigurer som begynder ved stilken. De modner først i september og holder ikke vinteren over. Af et japansk æble at være er de dælme gode.

Karsten Kortbuks' note:
Fra Dessau i Tyskland ca 1860. Det stod i en slotshave og kan sagtens være meget ældre. Det kom til Danmark i 1880'erne og anbefaledes til plantning i Jylland i 1899. I dag dyrkes sorten så vidt vides kun i Danmark

Træet er svagtvoksende, men bliver trods dette til et træ med tiden. Det bærer et utal af frugter som er meget hvide med meget rød kind. De er kegleformede, men meget uens i form og størrelse. Modner tidligt i september, spises direkte fra træet og holder kun en måned. Se, det er en rigtig god måned, ja det er.

Delvis selvfertil

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet på Rivers planteskole i England i 1892 med navnet Late orange. Solgt fra Matthiesens planteskole i Korsør som »Kæmpeblomme fra Bornholm«.

Træet er opretvoksende og ligner lidt en mirabel. Trives også i vind og dårlig jord – men med mindre frugt. Blommerne er 5-6 cm lange, 3-cm tykke orange og sene. Først hen i oktober er de tjenlig. Late, orange, kæmpe – det er kun Bornholm som ikke passer. Den er ikke meget frugtbar i de unge år – men absolut værd at vente på. Anton Pedersen kaldte den »et prydtræ af rang«.

Karsten Kortbuks' note:
Handelsgartner Bøgh fandt sorten på Thyrrestrup hovedgård i udkanten af Horsens omkring 1860.

Træet er længe om at blive stort og er i de første mange år nærmest en busk – men en busk som er næsten dækket af store, koniske, gule æbler som bestemt er gode at spise men også meget velegnede i køkkenet. De modner i september og bruges inden jul. Æblerne får ofte en del sorte pletter. Dette fænomen kan afhjælpes med at kalke jorden omkring træet. Absolut en prisværdig sort som ikke skal undværes.

Karsten Kortbuks' note:
Nyere Tjekkisk sort fremavlet ved krydsning af Vanda og Rubin som også begge er Tjekkiske. Rubin er en krydsning af Lord Lambourne og Golden Delicious mens Vanda er en krydsning af Lord Lambourne og Jolanda (som er en krydsning af Spartan og Pri 370-15). Lord Lambourne stammer fra Cox Orange og det kan man godt smage i Topaz.

Træet er ikke så voldsomt i vækst men bærer meget i en ung alder. Det er muligvis derfor det ikke når at vokse så meget. Æblerne er smukt orange med striber og røde aftegninger. Det er et »voksenæble« som smager af rigtig meget og altid bør med i lommen når man går forbi sit Topaz-træ.

Karsten Kortbuks' note:
Hollandsk sort fra universitetet i Wageningen. Den er meget ny – modersorten er Elstar som er dannet på samme universitet – de er så dælens kloge de æbler der har gået på uni!!

Sundt træ som kommer ret tidligt i bæring. Æblerne er rigtig sunde og flotte. Ved modenhed gule med rød kind og masser af smag. Markedsføres som et æble ingen får allergiske reaktioner af. Sorten er nyhedsbeskyttet og må ikke podes uden afgift.

Karsten Kortbuks' note:
Opstået i Stina Lohmanns have omkring år 1800. Hun boede i Holsten og siden er sorten blev dyrket i Slesvig-Holsten og Mecklenburg.

Stærkt træ som der ikke ses fejl på. Æblerne er fladrunde og rigtigt kønne bliver de aldrig – men de smager rigtigt godt lidt ind i foråret. Hvis man skal kaste æbler efter doktoren i foråret, er Stina Lohmanns æble bestemt godt kasteskyts.

Karsten Kortbuks' note:
Nyere Tjekkisk sort fremavlet ved krydsning af Vanda og Rubin som også begge er Tjekkiske. Rubin er en krydsning af Lord Lambourne og Golden Delicious mens Vanda er en krydsning af Lord Lambourne og Jolanda (som er en krydsning af Spartan og Pri 370-15). Lord Lambourne stammer fra Cox Orange og det kan man godt smage i Topaz.

Træet er ikke så voldsomt i vækst men bærer meget i en ung alder. Det er muligvis derfor det ikke når at vokse så meget. Æblerne er smukt orange med striber og røde aftegninger. Det er et »voksenæble« som smager af rigtig meget og altid bør med i lommen når man går forbi sit Topaz-træ.

Karsten Kortbuks' note:
Fra British Columbia Canada i 1961. Rogers McIntosh og Golden Delicious er forældre.

Stærkt træ som har tendens til vekselbæring. Æblerne meget smukt røde og aflange. Modner i september og har en rimelig holdbarhed. Æblerne kan ofte få skurv. Den smager da bare godt, gør den.

Karsten Kortbuks' note:
Opstået i Stina Lohmanns have omkring år 1800. Hun boede i Holsten og siden er sorten blev dyrket i Slesvig-Holsten og Mecklenburg.

Stærkt træ som der ikke ses fejl på. Æblerne er fladrunde og rigtigt kønne bliver de aldrig – men de smager rigtigt godt lidt ind i foråret. Hvis man skal kaste æbler efter doktoren i foråret, er Stina Lohmanns æble bestemt godt kasteskyts.

Karsten Kortbuks' note:
Canadisk sort fra 1968. Tre engelske forsøgssorter, som var selvbestøvende, blev bragt til Canada hvor en af dem blev krydset med Lambert-kirsebær – og vips der stod Stella.

Vokser ikke helt så kraftigt som Lapins men så er det da nemmere at nå bærrene, som er røde og søde midt i juli. Ikke det dummeste bær i skoven.

Karsten Kortbuks' note:
Først beskrevet i 1913 som værende fra Koldingegnen. Menes at være kerne fra Nonnetit. Sorten er noget ældre da Matthiesen skriver om mange gamle træer af sorten.

Sundt træ der som ung har lidt hængende vækst. Æblet er lidt højere end bredt. Det smager rigtig godt og bruges fra september til lidt efter jul. Ifølge Matthiesen god til most, vin og marmelade. Man ku’ nu også bare spise dem eller sætte dem på en pind ved et glødebål…

Karsten Kortbuks' note:
Fra England hvor man ved Suffolk i 1962 krydsede Worcester permain med Beauty of Bath og opnåede et af de bedste tidlige æbler i verden. Kom til Danmark omkring 1980 og flyttede straks ind i både plantager og haver.

Træet er rimeligt sundt og kommer meget tidligt i bæring. Det bærer ofte meget store mængder frugt og bliver derfor ikke så stort. Æblet er fladrundt med heldækkende lys karmoisinrød farve som ofte når ind i frugtkødet. Modner i august med  »flødeskum, hindbærbrus, flaget er hejst og far og mor er ikke sure fordi vi besøger bedstemor og sidder i haven«-agtig smag.

Karsten Kortbuks' note:
Aner jeg ikke en dyt om – men det er et rødstribet sødt æble som er værd at spise og det er da ikke en uvæsentlig viden.

Karsten Kortbuks' note:
Nyere Tjekkisk sort fremavlet ved krydsning af Vanda og Rubin som også begge er Tjekkiske. Rubin er en krydsning af Lord Lambourne og Golden Delicious mens Vanda er en krydsning af Lord Lambourne og Jolanda (som er en krydsning af Spartan og Pri 370-15). Lord Lambourne stammer fra Cox Orange og det kan man godt smage i Topaz.

Træet er ikke så voldsomt i vækst men bærer meget i en ung alder. Det er muligvis derfor det ikke når at vokse så meget. Æblerne er smukt orange med striber og røde aftegninger. Det er et »voksenæble« som smager af rigtig meget og altid bør med i lommen når man går forbi sit Topaz-træ.

Karsten Kortbuks' note:
Fra British Columbia Canada i 1961. Rogers McIntosh og Golden Delicious er forældre.

Stærkt træ som har tendens til vekselbæring. Æblerne meget smukt røde og aflange. Modner i september og har en rimelig holdbarhed. Æblerne kan ofte få skurv. Den smager da bare godt, gør den.

Karsten Kortbuks' note:
Canadisk sort fra 1968. Tre engelske forsøgssorter, som var selvbestøvende, blev bragt til Canada hvor en af dem blev krydset med Lambert-kirsebær – og vips der stod Stella.

Vokser ikke helt så kraftigt som Lapins men så er det da nemmere at nå bærrene, som er røde og søde midt i juli. Ikke det dummeste bær i skoven.

Karsten Kortbuks' note:
Handelsgartner Bøgh fandt sorten på Thyrrestrup hovedgård i udkanten af Horsens omkring 1860.

Træet er længe om at blive stort og er i de første mange år nærmest en busk – men en busk som er næsten dækket af store, koniske, gule æbler som bestemt er gode at spise men også meget velegnede i køkkenet. De modner i september og bruges inden jul. Æblerne får ofte en del sorte pletter. Dette fænomen kan afhjælpes med at kalke jorden omkring træet. Absolut en prisværdig sort som ikke skal undværes.

Karsten Kortbuks' note:
Sønderjysk eller nordtysk – i hvert fald opstået i den region, hvor statsmagten skiftede og den opstod i den tyske tid. Ingen ved i dag hvem Maren var og ej heller hvem den Niss var som hun var gift med.

Træet er sundt og vokser raskt. Æblet er langt og konisk med karakteristisk orange, lys rød solside. Modner i september og holder sjældent ret længe – det bliver nemlig spist i lyntempo fordi det er herregodt.

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet i Holland (Wageningen universitet) ved krydsning af Golden delicious og Ingrid Marie i 1955. Senere er udviklet Elshof, Welista, Valsta og Excellent-star som kloner af Elstar.

Sundt træ som dyrkes i stor stil som plantagetræ. Æblet er rundt, saftigt og med sen brugstid. Den er faktisk først rigtig god efter jul. Frugten hænger usædvanligt godt fast på træet og blæser ikke så nemt ned.

Karsten Kortbuks' note:
Fra England hvor man ved Suffolk i 1962 krydsede Worcester permain med Beauty of Bath og opnåede et af de bedste tidlige æbler i verden. Kom til Danmark omkring 1980 og flyttede straks ind i både plantager og haver.

Træet er rimeligt sundt og kommer meget tidligt i bæring. Det bærer ofte meget store mængder frugt og bliver derfor ikke så stort. Æblet er fladrundt med heldækkende lys karmoisinrød farve som ofte når ind i frugtkødet. Modner i august med  »flødeskum, hindbærbrus, flaget er hejst og far og mor er ikke sure fordi vi besøger bedstemor og sidder i haven«-agtig smag.

Karsten Kortbuks' note:
Først beskrevet i 1913 som værende fra Koldingegnen. Menes at være kerne fra Nonnetit. Sorten er noget ældre da Matthiesen skriver om mange gamle træer af sorten.

Sundt træ der som ung har lidt hængende vækst. Æblet er lidt højere end bredt. Det smager rigtig godt og bruges fra september til lidt efter jul. Ifølge Matthiesen god til most, vin og marmelade. Man ku’ nu også bare spise dem eller sætte dem på en pind ved et glødebål…

Karsten Kortbuks' note:
En lokalsort fra Nr. Alslev, der også kendes som Rød Ingrid Marie.

Ingrid Marie æblet er fra Høed skole på Sydvestfyn. Her opstod sorten ved at lærer Madsen i 1907 spredte møddingen fra den slagtegris som landsbyskolens lærer altid havde gående i baghuset, ud over den lige så nødvendige og almindelige køkkenhave der var ved skolen. I hindbærbedet groede et æbletræ frem og det fik det lov til. Lærer Madsen fandt at frugterne var værdige til at bevare, fik Handelsgartner Mose til at formere træet og navngav æblet efter sin afdøde datter Ingrid Marie, der i sit kun 7 årige liv, altså ikke nåede at smage det æble hun lagde navn til.

Æblet nød stort fremme og blev gennem 1930´erne Danmarks førende sort sammen med Cox orange og Cox Pomona (som for øvrigt er forældre til Ingrid Marie). Også i Nr. Alslev hvor Aksel Schneider drev frugtplantage stod der mange, mange træer af Ingrid Marie. I efteråret 1942 var hans børn, som altid, med i plantagen som plukkere og datteren Karin erkendte her en gren på et af Ingrid Marie træerne, som bar usædvanligt mørkerøde æbler. Grenen blev markeret og i foråret blev der podet nye træer af denne gren. Farvemutationen var konstant – og Karin Schneiders æble en realitet. Det viste sig bare at markedsføringen gik noget nemmere hvis man kaldte sorten Rød Ingrid Marie og det er sådan vi i dag kender Karin Schneiders æble. Sorten er spredt ud over hele jorden som krydsningssort, idet den røde farve slår meget kraftigt igennem uanset hvad man krydser Karin Schneider med. Jo, der kan skam godt komme stærke og gode gener fra Nr. Alslev.

Karsten Kortbuks' note:
Hollandsk sort fra universitetet i Wageningen. Den er meget ny – modersorten er Elstar som er dannet på samme universitet – de er så dælens kloge de æbler der har gået på uni!!

Sundt træ som kommer ret tidligt i bæring. Æblerne er rigtig sunde og flotte. Ved modenhed gule med rød kind og masser af smag. Markedsføres som et æble ingen får allergiske reaktioner af. Sorten er nyhedsbeskyttet og må ikke podes uden afgift.

Karsten Kortbuks' note:
En lokalsort fra Nr. Alslev, der også kendes som Rød Ingrid Marie.

Ingrid Marie æblet er fra Høed skole på Sydvestfyn. Her opstod sorten ved at lærer Madsen i 1907 spredte møddingen fra den slagtegris som landsbyskolens lærer altid havde gående i baghuset, ud over den lige så nødvendige og almindelige køkkenhave der var ved skolen. I hindbærbedet groede et æbletræ frem og det fik det lov til. Lærer Madsen fandt at frugterne var værdige til at bevare, fik Handelsgartner Mose til at formere træet og navngav æblet efter sin afdøde datter Ingrid Marie, der i sit kun 7 årige liv, altså ikke nåede at smage det æble hun lagde navn til.

Æblet nød stort fremme og blev gennem 1930´erne Danmarks førende sort sammen med Cox orange og Cox Pomona (som for øvrigt er forældre til Ingrid Marie). Også i Nr. Alslev hvor Aksel Schneider drev frugtplantage stod der mange, mange træer af Ingrid Marie. I efteråret 1942 var hans børn, som altid, med i plantagen som plukkere og datteren Karin erkendte her en gren på et af Ingrid Marie træerne, som bar usædvanligt mørkerøde æbler. Grenen blev markeret og i foråret blev der podet nye træer af denne gren. Farvemutationen var konstant – og Karin Schneiders æble en realitet. Det viste sig bare at markedsføringen gik noget nemmere hvis man kaldte sorten Rød Ingrid Marie og det er sådan vi i dag kender Karin Schneiders æble. Sorten er spredt ud over hele jorden som krydsningssort, idet den røde farve slår meget kraftigt igennem uanset hvad man krydser Karin Schneider med. Jo, der kan skam godt komme stærke og gode gener fra Nr. Alslev.

Karsten Kortbuks' note:
Sønderjysk eller nordtysk – i hvert fald opstået i den region, hvor statsmagten skiftede og den opstod i den tyske tid. Ingen ved i dag hvem Maren var og ej heller hvem den Niss var som hun var gift med.

Træet er sundt og vokser raskt. Æblet er langt og konisk med karakteristisk orange, lys rød solside. Modner i september og holder sjældent ret længe – det bliver nemlig spist i lyntempo fordi det er herregodt.

Karsten Kortbuks' note:
Fundet i skolehaven i Skenkelsø (Ølstykke), hvor det opgives at være plantet eller sået i 1792. Beskrevet af Matthiesen i 1913. Han var lærer på skolen i Skenkelsø.

Træet bliver stort – meget stort. Det er gennemsundt og tåler en dårlig plads uden at mukke eller brokke sig. Æblerne er store plumpe, lidt klodsede madæbler som er supergode langt ind i foråret. Det bliver til noget når man skræller Skenkelsø til grød.

Karsten Kortbuks' note:
Fundet i skolehaven i Skenkelsø (Ølstykke), hvor det opgives at være plantet eller sået i 1792. Beskrevet af Matthiesen i 1913. Han var lærer på skolen i Skenkelsø.

Træet bliver stort – meget stort. Det er gennemsundt og tåler en dårlig plads uden at mukke eller brokke sig. Æblerne er store plumpe, lidt klodsede madæbler som er supergode langt ind i foråret. Det bliver til noget når man skræller Skenkelsø til grød.

Karsten Kortbuks' note:
Opstået hos planteskoleejer Ottolander i Boskoop omkring 1850. Det blev hurtigt udbredt og lagt for had af de danske planteskoler som bl.a. skrev: »Det blev af de driftige Boskooper-gartnere ved Udsendelse af kolorerede Afbildninger hurtig udbredt til alle Lande, som de havde Forbindelse med, og det kom også her til Danmark, hvor det nu findes og er afholdt i de fleste større Samlinger." - de satans Hollændere!!

Træet er sundt og bliver ret stort og højt. Det tåler meget og er slet ikke pylret. Æblerne er rustklædte og kedelige at se på, men de er besværet værd for det er et af de bedste kogeæbler, kageæbler, æbleflæskæbler og super til most. Sorten er forbedret lidt gennem en klon som bliver lidt mere rød. Plukkes i oktober og holder sig til februar. Fik jeg sagt æbleflæsk??

Karsten Kortbuks' note:
Fra British Columbia Canada i 1961. Rogers McIntosh og Golden Delicious er forældre.

Stærkt træ som har tendens til vekselbæring. Æblerne meget smukt røde og aflange. Modner i september og har en rimelig holdbarhed. Æblerne kan ofte få skurv. Den smager da bare godt, gør den.

Karsten Kortbuks' note:
Aner jeg ikke en dyt om – men det er et rødstribet sødt æble som er værd at spise og det er da ikke en uvæsentlig viden.

Karsten Kortbuks' note:
Er sikkert fra Mors – i hvert fald dyrket der omkring for 150 år siden.

Træet er stabilt og vokser godt. Æblet er fladrundt, gult og spiseklart i september.  Mange kender æblet fra en fjern barndom og det bliver det ikke ringere af.

Karsten Kortbuks' note:
Tjekkisk (Tjekkoslovakisk!!) sort som er fremavlet ved krydsning af Lord Lambourne og Jolanda.

Træet gror meget voldsomt og bliver hurtigt et hoved højere end alle andre. Det begynder at bære efter 4-5 år og så bliver man glad for det træ. Vanda er sene æbler, store æbler, gode æbler. Plumpe, tunge og rigtig gode hen på det sene efterår og vinteren ud. God i mad og gode at spise.

Karsten Kortbuks' note:
Gammel »halvvild bondesort« som vi ikke ved meget om. En spilblomme er en kræge og disse vokser vildt på Fyn og andre milde steder i Danmark.

Træet volder ingen besvær. Blommerne er små og gode, men det er tydeligt at det ikke er en højt forædlet havesort.

Karsten Kortbuks' note:
Dansk sort fra 1970?? Opstået som æbleskrogsæble i Kelleris i Nordsjælland.

Sundt træ som bliver bredt og kommer ret tidligt i bæring. Æblerne er meget store, grønne med rød kind. De er saftige og meget velsmagende. Spiseklare i september og har lang holdbarhed. Sådan nogle æbleskrog skulle man kaste nogle flere af.

Karsten Kortbuks' note:
Ildrød, Maribo, Jyllinge, og dertil en 12-15 andre som også kaldes Pigeon. De er vanskelige at skille fra hinanden historisk idet navnene har været brugt om dem alle lidt i flæng.

Det er træer med hængende vækst og masser af små æbler. De har det fællestræk at skrællen er bitter, æblerne stærkt smagende, stilken er lang og tynd og de har generelt meget god rød dækfarve. De bruges hen over efteråret og gerne til jul hvor mange har en tradition om netop Pigeon.

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet i Holland (Wageningen universitet) ved krydsning af Golden delicious og Ingrid Marie i 1955. Senere er udviklet Elshof, Welista, Valsta og Excellent-star som kloner af Elstar.

Sundt træ som dyrkes i stor stil som plantagetræ. Æblet er rundt, saftigt og med sen brugstid. Den er faktisk først rigtig god efter jul. Frugten hænger usædvanligt godt fast på træet og blæser ikke så nemt ned.

Karsten Kortbuks' note:
Kendt fra Ring Kloster ved Skanderborg fra omkring 1750 – men kan være ældre. Muligt helt fra klostertiden.

Træet har opret vækst med mange grene som bør tyndes. Æblet er konisk, brunrødt og velsmagende i september. Det holder et par måneder. Bestemt et godt æble på et godt træ. Kammerjunker Ahrentofft som ejede Ring Kloster gav i 1840 sine folk besked på at de måtte spise al frugt i haven – bortset fra dette ene træs frugt. De æbler ville Kammerjunkeren ha´ selv og derfor kaldtes det også Kammerjunkerens æble. Kammerjunker eller ej – spis blot af frugten fra det forbudte træ, også i dette tilfælde.

Karsten Kortbuks' note:
Kendt fra Ring Kloster ved Skanderborg fra omkring 1750 – men kan være ældre. Muligt helt fra klostertiden.

Træet har opret vækst med mange grene som bør tyndes. Æblet er konisk, brunrødt og velsmagende i september. Det holder et par måneder. Bestemt et godt æble på et godt træ. Kammerjunker Ahrentofft som ejede Ring Kloster gav i 1840 sine folk besked på at de måtte spise al frugt i haven – bortset fra dette ene træs frugt. De æbler ville Kammerjunkeren ha´ selv og derfor kaldtes det også Kammerjunkerens æble. Kammerjunker eller ej – spis blot af frugten fra det forbudte træ, også i dette tilfælde.

selvsteril

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet på godset Swoyschitz i Bøhmen, hvor grev Althann lod gartner Prochaska tage slæbet og selv tog æren. Det skete omkring 1850.

Træet er sundt og volder ingen problemer bortset fra at det med årene bliver meget stort. Blommerne er gule, orange eller rødviolette med kraftig dug. Kødet er gyldent, meget saftig og sødt. De modner i september og det er vanskeligt at flytte sig fra et Althans reine claude træ i modenhedstiden – man ku jo lige spise en mere.

Karsten Kortbuks' note:
Japansk krydsning af den engelske Worcester permain og den amerikanske Jonathan. Opstået ca 1930.

Træet vokser ikke så kraftigt men bliver dog til et træ med en god resistens imod meldug og skurv. Æblerne er smukt røde, ofte med brunlige rustfigurer som begynder ved stilken. De modner først i september og holder ikke vinteren over. Af et japansk æble at være er de dælme gode.

Karsten Kortbuks' note:
Opstået ved kerneudsæd af planteskoleejer Coulon i Liège i Belgien omkring 1850. Det kom i handlen i 1856 og blev hurtigt spredt over hele Europa. Kendt i Danmark fra 1887.

Træet bliver stort og bredkronet. Det er sundt og lever længe. Frugten er fladrund grønlig med matrød solside i ordentlige somre. Det kan have en del rust som begynder ved stilken. Kødet er grønligt og syrligt – men det er et rasende godt æble til al brug i køkkenet – også i udekøkkenet og over bål. Det holder sig længe og er i det hele taget et godt æble.

Karsten Kortbuks' note:
Beskrevet i 1670 af en fransk munk i en bog han kaldte »Gode frugter man bør kende«. Da han beskrev den var sorten gammelkendt i de franske klostre.

Den røde høstkalvil er bestemt en sort man bør kende. Et lille spinkelt træ som bærer store mørkerøde, næsten sorte femkantede æbler med laksefarvet kød og en god smag i september. Det er bare smagen af middelalderen som findes endnu – og middelalderen smagte himmelsk i september.

Karsten Kortbuks' note:
Fundet som frøplante et sted i Slesvig-Holsten i 1918. Modersorten er Cox Orange – deraf navnet.

Holsteiner Cox er et meget sundt træ som kun er af middel vækst og ikke bliver højt. Bærer årligt en stor mængde frugt som er holdbar til jul. Æblerne er ved modenhed smukt rødbrune og har fast og let syrligt kød som absolut er værd at slå en tand i. En hovedsort i økologisk plantagedrift – med god grund.

selvsteril

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet på godset Swoyschitz i Bøhmen, hvor grev Althann lod gartner Prochaska tage slæbet og selv tog æren. Det skete omkring 1850.

Træet er sundt og volder ingen problemer bortset fra at det med årene bliver meget stort. Blommerne er gule, orange eller rødviolette med kraftig dug. Kødet er gyldent, meget saftig og sødt. De modner i september og det er vanskeligt at flytte sig fra et Althans reine claude træ i modenhedstiden – man ku jo lige spise en mere.

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet i New York i 1968 ved krydsning af Golden Delicious og Jonathan.

Træet er rimeligt sundt og bliver stort med tiden. Æblerne er store, højrunde, ved modenhed gule med god rødfarvning i varme efterår. Kan også være helt grøn. Et virkelig god spiseæble efter jul – men brugbart fra oktober. Det er tossegodt, ja det er.

Karsten Kortbuks' note:
Sandsynligvis opstået tilfældigt på Hvidkilde gods ved Svendborg omkring 1850-60. Beskrevet stående i en skolehave på Tåsinge, hvor lærerens bror var gartner på Hvidkilde. Mange år senere (omkring 1990) roede lærer Bent Nielsen fra Tåsinge ud i søen ved Hvidkilde gods sammen med godsejeren og på en ø midt i søen stod der et stort træ af… Hvidkilde voks!

Træet gror meget bredt og ikke højt. Det er sundt og usandsynligt frugtbart i de unge år. Æblerne er af variabel facon, altid grønne og ved modenhed gule, men ikke med rødt. Det er et dælens godt spiseæble og laver en fortrinlig mos. Sorten er ukendt af de fleste, men det er en stor fejl for det er et rigtigt godt æble med buskformet vækst så man kan nå frugterne – de lavthængende frugter skal jo plukkes først.

Karsten Kortbuks' note:
Canadisk sort fra 1930.  Modersorten er Rogers McIntosh – faderen ukendt. Lobo blev udbredt i Danmark i parcelhustiden gennem 70’erne, hvor der stod et Lobo træ i rigtig mange haver.

Træet er ikke voldsomt af vækst men kan dog med tiden blive stort. Det bærer meget og årligt. Æblerne er fladrunde og meget mørkt røde. Kødet meget hvidt og smager ikke af så meget. Gode fra september og et par måneder frem.

Karsten Kortbuks' note:
Opstået ved kerneudsæd i Belgien i 1839. Navngivet efter Gottlob Curt Heinrich Graf von Tottleben, herre af Tottleben, Zeippau og Hausdorf som var en berømt tyskfødt, russisk general i de mange russiske krige i 1750 - 1770. Godt sorten ikke skulle hedde det hele.

Træet kan blive stort og giver ingen problemer. Frugterne er store til meget store med almindelig pærefacon. Bliver ved modenhed citrongule med lidt rødt mod solen. De plukkes i oktober og bruges efter et par uger. Meget saftig og rigtig god pære – som man kan prale med i en hvilken som helst sammenhæng.  Spørg dog ikke hvorfor man i Belgien ville hædre en russisk general!!

Karsten Kortbuks' note:
Clara Friis hed egentlig Clara-Sophie komtesse Krag-Juel Vind Frijs og pæren hed egentlig Skjendsvedpære, men da Clara dør i 1852 kun 30 år gammel beslutter hendes mand at pæren skal skifte navn for at hædre Clara. Sorten var da gammelkendt i Skensved og omegn.

Svagtvoksende overhængende træ som dog kan blive ret stort. Pæren er lille, af kort tykbuget pærefacon. Den modner i september og bruges med det samme. Plukket tidligt er den med lang holdbarhed og det er sådan vi i dag kender Clara Friis. Umoden, grøn og kedelig i supermarkederne. Ved modenhed på træet er det en rigtig god spisepære som fortjener at plantes.

Clara Sophie blev begravet i haven ved Gl. Køgegård og her ligger hun ved siden af N.F.S. Grundtvig, hvis anden hustru var søster til Clara Sophies mand Hofjægermesteren. Nyttig bonus info!!

Karsten Kortbuks' note:
Et henkastet pæreskrog i vejgrøften ved gården Store Kur vest for Frederikshavn blev til et stort træ som stadig står. Det bærer årligt mængder af frugt.

Træet er nemt at have med at gøre. Det tåler en dårlig plads – men kan blive bedre på en god. Pærerne er små og mangfoldige. De har lang stilk, er lyst græsgrønne og modner i september. Det er en meget givtig pære som er let at have med at gøre. Er ikke markedsført i planteskolerne. Ja lige bortset fra min, forstås!!

Karsten Kortbuks' note:
Udsået i 1854 i Frankrig. Modersorten er Williams.

Træet er ikke så voldsomt voksende og har meget overhængende vækst. Det er ret sundt. Pærerne er tidligt modne – måske den bedste tidlige pære vi har. De er middelstore og kan få røde striber og flammer på solsiden. Plukkes og bruges i august.

Karsten Kortbuks' note:
Er sikkert fra Tyskland hvor det er beskrevet først i 1700 tallet. I Danmark også kendt som Maegårds æble.

Bliver et stort træ, tåler vind og dårligt klima – men yder sikkert langt mere under gode forhold. Æblerne er grønne, kegleformede og får ved modenhed en rødbrun dækfarve på solsiden. Plukkes sent og bruges sent. Påstås at kunne holde til ind i juli, hvorfor man i Sverige kalder det Årsæble idet holdbarheden nærmer sig et år.

Karsten Kortbuks' note:
Beskrevet i 1628 i Frankrig. Kaldes også Jargonelle.

Træet er usundt. Det får kræft og bliver ikke så stort. Overhængende vækst. Pærerne får Monilia og skurv så det hele er noget skidt. De smager bare så godt SÅ DE ER VÆRD AT DYRKE ALLIGEVEL. En langagtig, slank stor pære med største diameter ved bægeret og med lang stilk. Ved modenhed i slut august er den gulbrun, saftig og meget velsmagende. Har tendens til at rådne indefra – så det er bare med at komme i gang med at gnave dem i sig.

Karsten Kortbuks' note:
Clara Friis hed egentlig Clara-Sophie komtesse Krag-Juel Vind Frijs og pæren hed egentlig Skjendsvedpære, men da Clara dør i 1852 kun 30 år gammel beslutter hendes mand at pæren skal skifte navn for at hædre Clara. Sorten var da gammelkendt i Skensved og omegn.

Svagtvoksende overhængende træ som dog kan blive ret stort. Pæren er lille, af kort tykbuget pærefacon. Den modner i september og bruges med det samme. Plukket tidligt er den med lang holdbarhed og det er sådan vi i dag kender Clara Friis. Umoden, grøn og kedelig i supermarkederne. Ved modenhed på træet er det en rigtig god spisepære som fortjener at plantes.

Clara Sophie blev begravet i haven ved Gl. Køgegård og her ligger hun ved siden af N.F.S. Grundtvig, hvis anden hustru var søster til Clara Sophies mand Hofjægermesteren. Nyttig bonus info!!

Karsten Kortbuks' note:
Fra Dessau i Tyskland ca 1860. Det stod i en slotshave og kan sagtens være meget ældre. Det kom til Danmark i 1880'erne og anbefaledes til plantning i Jylland i 1899. I dag dyrkes sorten så vidt vides kun i Danmark

Træet er svagtvoksende, men bliver trods dette til et træ med tiden. Det bærer et utal af frugter som er meget hvide med meget rød kind. De er kegleformede, men meget uens i form og størrelse. Modner tidligt i september, spises direkte fra træet og holder kun en måned. Se, det er en rigtig god måned, ja det er.

Karsten Kortbuks' note:
Sorten har jeg fra Tåsinge, hvor Rasmus Hansen i Vårø i 1805 fik Frederik d. 6’s fortjenstmedalje for opelskning af mange gode frugtsorter. Modertræet til mine træer står stadig i Vårø og er mindst fra Rasmus Hansens tid – men vi ved ikke om han har haft noget med det at gøre.

Bliver et smukt træ med mange bløde hængende grene. Det virker meget sundt og er stabilt bærende.

Frugten er ret lille af tykbuget pærefacon med lang stilk. Kødet er grønligt og saftigt. Smagen er frisk og sød – og er pæren for lille kan man tage en mere for der er tusinder af pærer på Vårø Vilding. Modner desværre sammen med alle de andre i slutningen af september. Måske mere for historien – men det er nu en glimrende pære som man godt kan blive afhængig af.

Karsten Kortbuks' note:
Doyenné de Comice – havekomitéens pære! Udsået som frø i Frankrig i ca. 1840. Valgt som verdens bedste pære – bare fordi englænderne havde en som var lige så god.

Træet er opretvoksende og har tendens til kræft. Pærerne er store, af god pærefacon og modner ret sent – hen i oktober. Det ER en af verdens bedste pærer, saftig, sød, lille kærnehus, gullig med lidt rød kind. Plukket rettidigt kan den gemmes til ind under jul ved kølig lagring.

Karsten Kortbuks' note:
Tjekkisk (Tjekkoslovakisk!!) sort som er fremavlet ved krydsning af Lord Lambourne og Jolanda.

Træet gror meget voldsomt og bliver hurtigt et hoved højere end alle andre. Det begynder at bære efter 4-5 år og så bliver man glad for det træ. Vanda er sene æbler, store æbler, gode æbler. Plumpe, tunge og rigtig gode hen på det sene efterår og vinteren ud. God i mad og gode at spise.

Karsten Kortbuks' note:
Fundet bag ishuset på Turebyholm gods omkring 1850. Markedsført sammen med demokratiet, hvor superpolitiker Adam Wilhelm Moltke blev vores første statsminister. Ham er vi måske ikke så mange der husker, men hans pæretræ blev dælme kendt.

Træet er stort med overhængende vækst hvor grenene tynges ned af frugternes vægt og mangfoldighed. Pæren er plump, med kort stilk og en del rust. De kan blive over 12 cm lange og veje 3-400 gr. Dog normalt noget mindre. Plukkes i september og bruges ret hurtigt. Ikke så velegnet til lagring – så de skal nydes mens tid er. En gang Danmarks mest dyrkede og solgte pære – men supermarkedets krav om lang holdbarhed i butikken gav titlen til Clara Friis. Grev Moltke smager ikke godt som umoden.

Karsten Kortbuks' note:
Fundet bag ishuset på Turebyholm gods omkring 1850. Markedsført sammen med demokratiet, hvor superpolitiker Adam Wilhelm Moltke blev vores første statsminister. Ham er vi måske ikke så mange der husker, men hans pæretræ blev dælme kendt.

Træet er stort med overhængende vækst hvor grenene tynges ned af frugternes vægt og mangfoldighed. Pæren er plump, med kort stilk og en del rust. De kan blive over 12 cm lange og veje 3-400 gr. Dog normalt noget mindre. Plukkes i september og bruges ret hurtigt. Ikke så velegnet til lagring – så de skal nydes mens tid er. En gang Danmarks mest dyrkede og solgte pære – men supermarkedets krav om lang holdbarhed i butikken gav titlen til Clara Friis. Grev Moltke smager ikke godt som umoden.

Karsten Kortbuks' note:
Opstået ved kerneudsæd i Belgien i 1839. Navngivet efter Gottlob Curt Heinrich Graf von Tottleben, herre af Tottleben, Zeippau og Hausdorf som var en berømt tyskfødt, russisk general i de mange russiske krige i 1750 - 1770. Godt sorten ikke skulle hedde det hele.

Træet kan blive stort og giver ingen problemer. Frugterne er store til meget store med almindelig pærefacon. Bliver ved modenhed citrongule med lidt rødt mod solen. De plukkes i oktober og bruges efter et par uger. Meget saftig og rigtig god pære – som man kan prale med i en hvilken som helst sammenhæng.  Spørg dog ikke hvorfor man i Belgien ville hædre en russisk general!!

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet i New York i 1968 ved krydsning af Golden Delicious og Jonathan.

Træet er rimeligt sundt og bliver stort med tiden. Æblerne er store, højrunde, ved modenhed gule med god rødfarvning i varme efterår. Kan også være helt grøn. Et virkelig god spiseæble efter jul – men brugbart fra oktober. Det er tossegodt, ja det er.

Karsten Kortbuks' note:
Angives ofte til at være meget gammel og kommet til Europa med folkeslag som kom fra sydøst. Der er mange skrøner og ingen viden – men den er kendt gennem mange hundrede år. Lolland og Falster dyrkede den i stor stil før roerne indførtes i 1870, men da man fældede de gamle risgærde-popler for at få plads til flere roer blev vinden for hård til svesker. Det er nok en af skrønerne!!

Træet er sundt og danner bredkronet træ – med tiden. Sveskerne er modne i august. De er blå, aflange, løsner stenen godt fra frugtkødet. De er af stor velsmag og kan faktisk tørres som svesker. Beskrevet som værende »en god sort til privathaver da den ikke kræver så mange sprøjtninger«.

Ældre træ end de andre, da denne blev plantet som tre-års, mens resten var et-årstræer.

Karsten Kortbuks' note:
Gammel sort – muligt fra Holland. Beskrevet af Knoop i 1750 og af Hirschfeldt i 1788 – så helt ny er den ikke.

Træet virker sundt og hårdført, men vokser ikke så hurtigt. Blomsterne er usædvanligt smukke så alene af den grund bør den dyrkes. Æblet er stort, rund og kedeligt farvet grønt og brunt – men det har lang holdbarhed og det smager godt. Al magt til de grimme sagde Jesus – og Princess Noble er bestemt et godt gammelt æble som har været meget dyrket over hele Europa.

Karsten Kortbuks' note:
Thøger Glinvad Hansen (min søn) fandt denne sort plantet i læhegn på Hovheden omkring 1995. Et fuglekirsebær var inficeret med sødkirsebær og resultatet groede op i planteskolens frøbede. Tilfældigvis havnede netop det træ i Støvring i en yderrække i læhegnet.

Træet er gennemsundt og kirsebærrene er store, søde og mørkerøde – men ikke så kraftigt smagende. Træet bærer årligt og meget. Det er bare godt, ja det er.

Karsten Kortbuks' note:
Thøger Glinvad Hansen (min søn) fandt denne sort plantet i læhegn på Hovheden omkring 1995. Et fuglekirsebær var inficeret med sødkirsebær og resultatet groede op i planteskolens frøbede. Tilfældigvis havnede netop det træ i Støvring i en yderrække i læhegnet.

Træet er gennemsundt og kirsebærrene er store, søde og mørkerøde – men ikke så kraftigt smagende. Træet bærer årligt og meget. Det er bare godt, ja det er.

Karsten Kortbuks' note:
Fremavlet på Rivers planteskole i England ved krydsning af Prince Engelberth og Rivers early prolific. Træet bar første gang i 1874 og fik navn efter den russiske Tsar Alexander ll som var på besøg i England det år.

Træet bliver ikke så stort med velformet rund krone. De blå runde blommer hører til de bedste og mest velsmagende. Den slipper slet ikke stenen og det gule kød er ret fast men sødt og godt. Anton Pedersen skriver:  »Er som fuldmoden slet ikke nogen dårlig spiseblomme«!!

Karsten Kortbuks' note:
Canadisk sort fra 1930.  Modersorten er Rogers McIntosh – faderen ukendt. Lobo blev udbredt i Danmark i parcelhustiden gennem 70’erne, hvor der stod et Lobo træ i rigtig mange haver.

Træet er ikke voldsomt af vækst men kan dog med tiden blive stort. Det bærer meget og årligt. Æblerne er fladrunde og meget mørkt røde. Kødet meget hvidt og smager ikke af så meget. Gode fra september og et par måneder frem.

Karsten Kortbuks' note:
Gammel sort – muligt fra Holland. Beskrevet af Knoop i 1750 og af Hirschfeldt i 1788 – så helt ny er den ikke.

Træet virker sundt og hårdført, men vokser ikke så hurtigt. Blomsterne er usædvanligt smukke så alene af den grund bør den dyrkes. Æblet er stort, rund og kedeligt farvet grønt og brunt – men det har lang holdbarhed og det smager godt. Al magt til de grimme sagde Jesus – og Princess Noble er bestemt et godt gammelt æble som har været meget dyrket over hele Europa.

Karsten Kortbuks' note:
Øjebyn er en gammel sort som er kommet meget tilbage til økologisk solbæravl. Det er store velsmagende bær – og der er mange af dem. Måske det bedste valg af solbær til privathaven